Humor - Alvor

Kim Fupz Aakesons tekster rummer en hel del humor. En humor, som driver hans skrivelyst, men som også har en virkning på os læsere. Kim Fupz Aakeson siger; “Jeg går stærkt ind for humor, som har det med at indfinde sig selv i det, jeg laver. Også imod min egen vilje ind imellem”. Men for os læser giver det os ofte en bedre forståelse af personernes adfærd og

holdninger. I Vitello bøgerne realiserer han dilemmaerne, de bliver forståelige og genkendelige, især for den yngrer aldersgruppe. Han tager udgangspunkt i en hel normal hverdag, men med en af de typiske tanker fra en dreng som lige knap nok er skolemoden. I “Vitello får en klam kæreste” er det den typiske drenge adfærd om at skulle have en kæreste der kommer til udtryk.

“ Kamma; Skal vi ikke være kærester? Vitello; Aldrig i livet det er ulækkert og totalt klamt! “

Her kommer det meget tydeligt til udtryk, at det er noget som normalt er noget mor og far er ikke Vitello selv. Det er et genkendeligt område og Vitello får tingene sagt, så de små synes han er sjov og det går det til en sjov bog for de yngre børn. Kim Fupz Aakeson laver ord sammentrækninger, som er meget børneagtige og nytænkende. F.eks. “Bimleskør” “sygesuppe” det er ord som virker naturlige for børn på Vitellos alder samtidig med at børn nemt kan sætte dem i sammenhæng med deres virkelighed så synes de også at ordene er sjove.

I Gerningsmænd skriver Kim Fupz Aakeson om nogle drenge der finder piger og konkurrence meget interessant. “ Hans far var heller ikke ligefrem nogen fest “ en sjov bemærkning. I stedet for at skrive “Hans far var kedelig“ gør han det sjovere og bruger metafor. “ Og vi sad bare der og lignede en flok idioter. Stakler den sved lidt. Der var noget om det “, det er en selverkendelse af at de var tåbelige i situationen, hvor søsteren smed trøjen foran dem. For os som læser giver det et humoristisk billede på teksten.

Kim Fupz Aakeson, synes jeg, bruger humoren i sine tekster til dels fordi det er hans måde at skrive på og han er en anderledes forfatter, men især som et virkemiddel for at fremkalde læselysten hos læseren.

Kim Fupz Aakeson tager ofte et mere alvorligt emne op og skriver sine historier ud fra det, men førstehåndsindtryk virker det mindre alvorligt. Det er først efter man går ned i teksten og tænker over historien, man ser det. F.eks. "Rene hjerter" Chris befinder sig i en svær situation. Han kan ikke tackle sine egne psykiske tanker og er besat af filmen Rene hjerter, hvor Ulla Vilstrup spiller en stor rolle. Der er en seriøs historie, men Kim Fupz Aakeson bruger et virkemiddel i sit manuskript så vi seere opfatter filmen mere komisk. Komisk fordi Chris’ adfærd og handlinger opfattes som en mindre klog person. Bipersonen Carsten, præger også historien i en mere komisk retning. Kim Fupz Aakeson får pakket den alvorlige historie ind i en komisk fortælling.